1400 - 1500tallet
I middelalderen lå bebyggelsen på den nordligste del af øen mod vest, hvor kirken også var opført.
Befolkningen ernærede sig af fiskeri og lidt landbrug.
Landskabet i Vadehavet er hele tiden under forandring ¨på grund af tidevand og stormflod. Forandringer som let og derfor ofte undervurderes.
Syd for Mandø lå Riper Dyb der ledte skibstrafikken øst om Mandø og ind til Ribe og til Hvidding Nakke, som var udskibningstedet for den store eksport af okser, der blev sendt sydpå ad søvejen.
I 1500tallet begyndte denne vandvej at tilsande samtidig med at render mellem Fanø og Mandø blev større og dybere
Det er muligt, at en stormflod i1532og i 1558 satte ekstra fart i disse ændringer. Skibstrafikken til Ribe gik herefter mellem Fanø og Mandø gennem Knude Dyb.
1558
Stormfloden 1558 var en katastrofe for øens beboere. Der findes dog ingen kendte optegnelser over ødelæggelserne omfang og antallet af omkomne beboere. Ikke engang årstallet er kendt med sikkerhed. En stormflod i 1532 har været diskuteret, men der er nu bred enighed om 1558 som den mest sandsynlige.
Den kendte fortælling om srormfloden, der er blevet foralt generation efter generation, vil vide, at alle på øen druknede, og alle husene jævnet med jorden.
Men 7 mænd havde forladt øen for at bjærge hø i Ribe enge på de stykker, der kaldes Mandø Hølade. De reddede livet, men deres familier omkom. Alle 7 giftede sig nu hver med en pige fra Ho, vendte tilbage til Mandø og tog fat på at opbygge, hvad stormfloden havde ødelagt.
Øen var gennemskåret af en rende, og Mandø bestod derfor af to øer, hvilket meget sandsynligt også var stormflodens værk i 1558.
Bebyggelsen på den mindste og nordligste ø, Gammel Mandø, blev opgivet og i stedert byggede man på de sydlige ø, ofte kaldet Ny Mandø.
1634
1634 er året for "Den anden store Manddrukning", hvor omkring 12.000 omkom i en stormflods vandmasser.Mandø blev oversvømmet, men uden større ødelæggelser og tab af menneskeliv. Det gik derimod hårdt ud over øerne længere mod syd. Stormfloden i 1634 har sikkert kunne minde om stormfloden i 1953, hvor vandet på Mandø nåede langt op på diget i næsten vindstille og havblik. I Holland gennembrød bølgerne digerne og satte store dele af landet under vand. Mere end 2000 mistede livet.
1639
Måske under indtryk af stormfloden i 1634 fik " beboerne nemlig 1639 lov at flytte deres meget forfaldne
og delvist tilsandede kirke og opføre den nu stående bygning."
Der hersker nogen uklarhed og uvidenhed om kirken efter 1558. Kirken på Gammel Mandø led stor skade men er blevet genopbygget eller repareret, så den kunne bruges som kirkerum.
Se kortet fra 1643, hvor Johannes Mejer har tegnet den nye kirke mod syd, men også den oprindelige kirke på Gammel Mandø.
Se her en detaljeret gennemgang af kirkens historie. hvor der også fortælles om øens fattigdom og den hjælp Mandø kirke gentagne gange modtog fra kirker på fatlandet.
En præst ved
navn Svend synes at kunne henføres til midten af
1500’rne og at være den tidligst kendte på Mandø.
Et sagn herom fortaller: Svend skal efter ødelæggelsen 1558 (1532?) have genopført kirken
1570 og prædiket for syv overlevende familier, fra
hvilke de senere Mandøboere nedstammede. Han
kom undertiden over fra fastlandet, hvorfor man
sagde om nogen, der skulle vade: »Han skal have hr.
Svends støvler på«.
1695
Mandø opmåles og kort tegnes af søkortdirektør Jens Sørensen
læs mere
1741
Mandøboerne køber øen af kronen på en auktion i Ribe for 864 rigsdaker. Otte mænd fra Mandø var i Ribe som repræsenterede øens beboere. De er alle nævnt i det pantebrev, der blev udstedt. , kun Hans Simonsen, der nok har været deres talsmand, er nævnt i selve skødet.
Se Mandø-Posten nr 113 og 114, 1990, hvor Musse Beck har skrevet om disse mænds liv og færden.
1776
Første skolehus på Mandø opføres.
læs mere
1819
Præsten overtager skoleundervisningen.
læs mere
1854fra brev i denne anledning ved vi
Nyt skolehus opføres efter det første nedbrændte 1853.
læs mere
1874
Kongelig gående post til Vedsted.
læs herom
1884
Skolehuset udvides.
læs mere
1887
Bydiget, det nuværende gamle dige, bliver opført.
1887
Mejeri opføres.
se her
1887
Telefonkabel til Mandø.
1899
Nye skolebygninger opføres.
se her
1911
Redningsbåden fra Sønderho i aktion på Mandø.
se her
1912
Redningsstationen opføres
se her
1919
20. april redder redningsbåden tre fiskere. Redningsbådens eneste egentlige redningsaktion.
se her
1922
Den gående post til Vedsted bliver kørende med heste.
læs her
1928
Der bygges en færdselsdæmning mellem Gammel Mandø og Ny Mandø ned en højde på 2m 40 cm over daglig vande.
1932
Et stykke vej på knap to kilometer ud i havet fra fastlandet blev anlagt i 1932 nord for den eksisterende ebbevej. Den blev anlagt med faskiner, grus og paksten og blev omtalt som "Gruset". Den var smal med tre vigepladser, men forbedrede væsentligt kørselen mellem Mandø og fastlandet.
1933
12.oktober 1933 stiftende generalforsamling i Mandø-Samfundet, nu Mandøforeningen. Se MP1. 1934.
1937
Den første postbil.
læs her
1945
14. april bliver Mandø besat af tyskerne, der opretter en radiostation. De indlogeres i forsamlingshuset, men spiser to og to hos mandøfamilier.
1952
Mandø Elværk starter op. Det leverer søens strøm frem til slutningen af 1971.
Læs her om elværket.
1954
Redningsbåden undsætter motorbåd med maskinstop mellem Mandø og fastlandet.
se her
1958
Der bygges nyt mejeri. Det gamle nedbrydes og genopføres på Hjerl Hede, hvor det i dag virker som levende museum.
se her
1961
Redningsstationen nedlagt
1970
Mandø kommune optages i Ribe kommune.
1970
Mejeriet lukkes.
se mere her
2007
Ribe kommune, som Mandø har vært en del af siden 1970, indgår i Esbjerg kommune.
2010
Redningsstationen overdrages til Mandøhuset af Mandø Erhvervsfond.
